TANKER VED HJEMKOMSTEN ( Jørgen )

Forventningens glæde siges ofte at være den største. Vores forventninger og glæden før denne rejse var meget stor. Og vi blev ikke skuffede. Mellem 6 mennesker vil der jo altid være ting der lige skal afstemmes, men i kernegruppen, de 4 handicappede gik alt gnidningsløst. Rolf var blogmaster. Han var meget bevidst om, at det var vores ferie, så han fokuserede på vores oplevelser, hvordan han selv oplevede ferien, kulturen mm. hørte vi andre om, men det kom ikke med. Rolf var ansat af Kolding kommune som ledsager for Søren, d.v.s. han skulle være Sørens arme og ben at ”Søren” så også gav os andre en hånd eller fod en gang i mellem fik så alt til at glide lidt nemmere. Netcafeen, lå lige ved hotellet, så vi andre kunne lige smutte med der ned og være med til at sætte billeder ind og lave billedteksterne, uden at være ansvarlige for den overordnede redaktionelle linje.
Men ingen tvivl om at ferien indfriede alle forventninger, se billederne, Verner og tsunamien. Katja fik også besejret nogle bjergtoppe, snorkle, se tropefisk i naturlige omgivelser,fik aktiveret sit engelske og sit mod, stemningen var helt euforisk den dag Søren havde ligget og sovet, og Katja om eftermiddagen fortalte at hun lige var gået ned i byen og fundet et spisested, og fået en laksesandwich til frokost.
Der er ikke meget tvivl, næste år når vinteren strammer til og vi bliver stive og ømme i vore lammede ekstremiteter, rejser vi efter varmen igen.
Cuba er på tale. Der kommer utvivlsomt store ændringer de kommende år, Raul Castro nærmer sig USA så om føje år ligger der en Mc. Donald på hvert andet hjørne og Coca cola bliver smidt i nakken af en. Så skal man nå at opleve den typiske cubanske kultur, så er det nu. Så må vi jo se om vi kan finde en ledsager der er lige så skrap til at lave en ferieblog til den tid.

TAK FOR I ÅR

Verner og tsunamien

Verner var også i Patong 26.12.04 da tsunamien buldrede ind over kysterne. Her sidder verner ved det træ hvor han sad delvist beskyttet i 2002. De skulle da op på fortovet og var derfor tæt ved træet. Udsigten ned mod strandpromenaden, Hvor verner så bølgen slå op over palmerne et øjeblik senere ramte en syndflod af vand, sand og mudder ham, og sendte ham 100 meter bagud til damen og de hvide streger på asfalten. Straks efter flød der lig omkring Verner. I bygningen på modsatte side af vejen havde man registreret jordskælvet og sendt alle i beskyttelsesrummene. Da vandet så kom buldrende, druknede der 150 personer . Verners ledsager kunne ikke trække Verner fri og i sikkerhed. Men til alt held kom en thailænder på motorcykel forbi og trak Verner i sikkerhed.
Det var et af Verners store mål med rejsen at gense havet og få oplevelsen fra 2004 sat på plads. Første gang han var på stedet var han meget berørt, men senere gik det fint med at være der. Hjemkommet til Danmark, kunne Verner fortælle at han for første gang siden 2004 havde det godt i sin mave

Her oplevede Verner tsunamien

Sådan så vi ud

Den danske konvoj klar til en ny
ekspedition, her foran hovedkvarteret.