Forventningens glæde siges ofte at være den største. Vores forventninger og glæden før denne rejse var meget stor. Og vi blev ikke skuffede. Mellem 6 mennesker vil der jo altid være ting der lige skal afstemmes, men i kernegruppen, de 4 handicappede gik alt gnidningsløst. Rolf var blogmaster. Han var meget bevidst om, at det var vores ferie, så han fokuserede på vores oplevelser, hvordan han selv oplevede ferien, kulturen mm. hørte vi andre om, men det kom ikke med. Rolf var ansat af Kolding kommune som ledsager for Søren, d.v.s. han skulle være Sørens arme og ben at ”Søren” så også gav os andre en hånd eller fod en gang i mellem fik så alt til at glide lidt nemmere. Netcafeen, lå lige ved hotellet, så vi andre kunne lige smutte med der ned og være med til at sætte billeder ind og lave billedteksterne, uden at være ansvarlige for den overordnede redaktionelle linje.
Men ingen tvivl om at ferien indfriede alle forventninger, se billederne, Verner og tsunamien. Katja fik også besejret nogle bjergtoppe, snorkle, se tropefisk i naturlige omgivelser,fik aktiveret sit engelske og sit mod, stemningen var helt euforisk den dag Søren havde ligget og sovet, og Katja om eftermiddagen fortalte at hun lige var gået ned i byen og fundet et spisested, og fået en laksesandwich til frokost.
Der er ikke meget tvivl, næste år når vinteren strammer til og vi bliver stive og ømme i vore lammede ekstremiteter, rejser vi efter varmen igen.
Cuba er på tale. Der kommer utvivlsomt store ændringer de kommende år, Raul Castro nærmer sig USA så om føje år ligger der en Mc. Donald på hvert andet hjørne og Coca cola bliver smidt i nakken af en. Så skal man nå at opleve den typiske cubanske kultur, så er det nu. Så må vi jo se om vi kan finde en ledsager der er lige så skrap til at lave en ferieblog til den tid.
TAK FOR I ÅR
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar